Det at være ung, uden lån, hus og andre større forpligtelser kan ofte være ensbetydende med rod i økonomien, mere spontanitet end planlægning – og pasta med ketchup sidst på måneden. Jeg var 13 år, da jeg fik mit første job og har været på arbejdsmarkedet lige siden, så jeg fik i en rimelig tidlig alder en forståelse for, hvad værdien af penge er. Det gør mig bestemt ikke til en helgen, og jeg har også stået mere end én gang og vendt den sidste krone et par dage inden løn. Begge dele er erfaringer, jeg helst ikke ville være foruden, for det har givet mig en forståelse for vigtigheden i at forsøge sig med at være økonomisk spåkone. Man behøver nemlig slet ikke være sådan rigtigt voksen for, at et budget er en super god ide. Selvom SU’en sjældent rækker langt, specielt med københavnske bolig priser, kan man altså afhjælpe økonomisk rod en hel del. Er jeg for moralprædikende og er det i virkelig alt for elementært? Ligegyldigt hvad, har jeg i hvert fald et par råd:

#1 Kodeordet er spåkone

At ligge et budget for måneden er en rigtig god ting, det kan appsene Spiir og Lommebudget jeg tippede om i tirsdags, hjælpe godt på vej til. For at få et godt overblik, handler det også om at tackle uforudsete udgifter ved at lege økonomisk spåkone. Her er Excel din ven. Det er det bedste værktøj du kan finde, også selvom du synes, at Excel er forbeholdt CBS-nørder og ret kedeligt. Your secret is safe with me.

#2 Negativ på indtægter

Først og fremmest skal du have overblik over dine indtægter. Fastlønnede har det nemt på den front, da man kan være rimelig sikker på det samme beløb hver måned. Er man timelønnet, som de fleste studerende, så er det en anden sag. Der er kun en vej til at spå om fremtiden, og det er at se på historikken og så lave et gennemsnit. Hvad får du ca. om måneden? Vær altid en smule negativ med indtægterne, og sæt det lidt lavere end måske realistisk. Det er bedre, at blive overrasket end forskrækket. Og overraskelsen kan måske endda købe dig den der nytårskjole, du egentlig synes var for dyr!

#3 Hug en hæl og klip en tå

På præcis samme måde skal det gøres med udgifter. Hvilke regninger ligger der hver måned? De skal plottes ind i budgettet. De fleste af os har desuden en del regninger, der falder hvert kvartal eller halvårligt, for eksempel licens (der altid har en tendens til at for selv den bedste ud af den) De skal fordeles ud på månederne. Det er bedre at regne med månedlige poster end halvårlige, så man får fordelt sine udgifter ud og ikke pludselig står med et kæmpe beløb på en måned og føler sig mega fattig.

Derudover, skal man altid være være lidt negativ, når det kommer til forbrugsregninger som el, vand og varme. Regn hellere med en lidt større regning end din fornemmelse siger, for du tænder alligevel varmen i allerede september og glemmer at slukke lyset en gang imellem, også selvom du sværger, at du ikke gør.

#4 Din opsparing er en regning 

Det er langt nemmere, at få lagt til side til en opsparing, hvis man behandler det som en regning. Et fast beløb, der automatisk bliver trukket på din lønkonto til den første hver måned. Beløbet skal selvfølgelig sættes i et niveau, så du stadig kan følge med. Jeg vil love dig, at du mærker ikke på samme måde, at de er væk, hvis du gennem netbank laver en fast overførsel og behandler den på samme måde, som du ville husleje. Du sender nok ikke dig selv rykkere, hvis du ikke overholder forfaldsdatoen, men lad som om!

#5 Uden mad og drikke duer helten ikke!

Det kan være enormt svært at beregne sit madforbrug, men prøv dig alligevel frem. Hold øje med det en måned eller to. Det beløb skal du hæve kontant, sætte over på en helt unik madkonto eller deslige. Hvis dit madforbrug bliver lagt til side allerede den 1. i måneden, har du først og fremmest et bedre overblik over dit forbrug, men du ender næsten med sikkerhed heller ikke med havregryn sidst på måneden. Dette er helt ærligt noget sjovere i teorien end i virkeligheden, ligegyldigt hvor flot den Mulberry taske er, og hvor meget bosslady du følte dig som, da du fik forhandlet den ned på Trendsales.

#6 Budgetkonto is the thing! 

Hvis du har fulgt alt det ovenstående, vil du til sidst stå tilbage med summen af det, der svarer til dine månedlige betalinger. Det beløb skal du have lavet en fast overførsel på fra din lønkonto til en budgetkonto. Budgetkontoer er ikke kun for voksne, og du vil med sikkerhed føle, at du nærmest aldrig skal tænke på din økonomi igen. I mange banker kan du sågar selv oprette en budgetkonto over netbank, så du behøver ikke engang have en samtale med den der bankrådgiver, du ikke kan lide (kan nogle virkelig sådan rigtigt lide deres bankrådgiver?). Opsparingen skal selvfølgelig ikke med over på din budgetkonto, men laves som fast overførsel til en opsparing. Desuden havde vores forældre jo ret, du skal selvfølgelig lave PBS aftaler på alle dine udgifter.

Og vupti! Happy shopping for resten, med næsten god samvittighed 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *