I tirsdags bragt DR en historie om Abdullah fra Syrien, der ikke bare ville stemme til kommunalvalget, men som også så det som en fest dag. Han havde glædet sig til at skulle sætte sit kryds, havde brugt timer på at sætte sig ind i sine kommunalpolitikere’s holdninger og taget sit pæneste tøj på. Tirsdag aften skulle det fejres med middag med vennerne. Historien er fantastisk. Den får mig til at smile over, den her unge mand, der virkelig er blevet integreret og hvor det danske samfund har bidraget med noget helt nyt og positivt i hans liv: Et demokrati – sågar et hvor han kan stole på resultatet.

Historien gør mig dog også lidt trist på to fronter. Først og fremmest er det jo utrolig sørgeligt, at nogle mennesker  lever i lande, hvor diktatur og undertrykkelse af meninger er virkeligheden. Men det gør mig også lidt sørgelig af en anden grund. Abdullahs historie sætter tyk streg under en ting og det er, hvor ofte vi tager tingene for givet i den vestlige verden. Vi har et velfungerende demokrati, og alligevel er stemmeprocenten lav og vi engagerer os ikke. Abdullah er et levende bevis på, at vores virkelighed ikke er en selvfølge. Jeg er ret meget med på den der med, at vi ikke kan stole på politikerne. Men så længe vi ikke stemmer, så får vi i hvert fald slet ikke ændret det.

Det var i den tankebane jeg også var, da min kæreste og jeg meldte os som valgtilforordnede. I et humør, hvor vi havde lyst til at bidrage til demokratiet den smule vi kunne, uden at skulle gå ind på den store politiske arena. Jeg var som ung medlem af en politisk ungdomsorganisation, men ærlig ville jeg ikke kunne finde et parti i dag, hvor jeg virkelig ville føle, at jeg hørte til. Men som valgtilfordnet kunne jeg både få lov at bidrage til demokratiet – ikke politiken – og få et indblik i systemet.

Det er en ret lang dag, man har som valgtilfordnet, men det er virkelig også både interessant og hyggeligt. Meget modsat min fordom, er det faktisk ikke længere (i hvert fald ikke i vores valgkreds) kun ældre mennesker. Derudover er de ældre mennesker, der ligesom os andre knoklede afsted på den gode side af en 17 timers arbejdsdag, virkelig inspirerende. Mange af dem havde bidraget og hjulpet til ved hvert valg siden de var unge.

Det foregår sådan, at man er på hele dagen og ellers har jævnlige pauser til at trække vejret. Det vil altså også sige, at man f.eks. er med til at udlevere stemmesedler og validere i systemet. Til sidst tælles de stemmer, man hele dagen har skabt fundament for kan afgives. Man møder sit lokal samfund, får indblik i stemmeprocenter og har generelt en dag, hvor stemningen er god og demokratiet fejres. Alt foregår så fornuftigt, mens alle spiser pænt meget chokolade. Samlet set, og ja chokoladen tæller, er det en opgave jeg gerne påtog mig igen. Min viden og samvittighed har generelt fået det en anelse bedre af oplevelsen.

Valgsteder er jo som regel på skoler eller i haller. Vi var på en af de lokale skoler. Den havde set bedre dage, og var generelt et lidt skuffende syn. Det kan København gøre bedre! Men børnene havde forsøgt det bedste de kunne på at gøre det hele lidt pænere. Det var nu lykkes dem ret fint synes jeg! 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *