Om et par dage er det december. En måned der bringer hygge, familie og (for) meget mad. Jeg synes, at det er en skøn tid på året, men den kan nu også bidrage med en anden ting. Og det er stress. Julegaveindkøb, arrangementer, op pyntning og i mange studerendes tilfælde, også en del eksaminer. Der er en del at holde styr på og mange bolde, man skal holde i luften! 

PostDanmarks App

Man kan sige rigtigt mange ting om Post Danmark. Leveringstiderne er for lange, portoen er for dyr og de kan ikke styre deres forretning. I langt de fleste tilfælde, vil jeg altid helst have mine ordre fra en anden leverandør, når jeg handler på nettet. Eller, det var lige indtil jeg fik hentet Post Nord’s app. For den er virkelig god. Den finder selv de pakker, du venter og viser dig så alle detaljer fra starten af rejsen til pakken når i mål. I en tid som december, hvor jeg venter mig mere end én pakke så er det et effektivt redskab, som giver mig samlet overblik, uden at jeg skal ind på hjemmesider, finde trackingnumre osv. Jeg fik handlet alle julegaver over weekenden, og vi har ret mange at skulle købe. Jeg ville ønske alle mine pakker kom med Post Nord. Det overblik ville jeg gerne have haft. At have alle mine bestilte pakker samlet på en app, hvor jeg kunne følge hvor, hvornår og hvordan.

2Do

Der kan også være en del, der lige skal holdes styr på i december. Normalt synes jeg at organiserings apps kan være ret geniale hjælpemidler – derfor har jeg også prøvet et par stykker efterhånden. 2Do slår de fleste andre, og er en “ultimate little helper”. Den giver dig mulighed for at give dine opgaver labels, som ”hjemmeopgaver” og ”arbejde”, giver dig mulighed for at planlægge forud med specifikke dage og hel masse andre ting, som ”smartlister” og påmindelser. Den er relativt pædagogisk, og nem når man først lige har sat sig ind i det.

Wunderlist

På samme måde som ”2Do” er det her en organisering app, men i en mere forsimplet udgave. Den giver dig muligheder for at lave flere ”To-Do” med overskrifter og så selvfølgelig krydse af, når du har udført dem. Den er mere overskuelig end ”2Do” og virker ret godt med de features den bærer. For mig handler det om i travle perioder, at skabe mig selv et overblik. Med overblikket synes jeg også energien kommer. Før skrev jeg altid på papir, og indrømmet jeg har tendensen endnu, men Wunderlist giver mig papirlisten både mere miljøvenligt og overskueligt i en digital udgave.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *