Jeg kan rigtig godt lide at handle i Lidl. Man skal lige over de tyske varer, men modsat Aldi synes jeg altid Lidl butikkerne er rene og rimelig overskuelige. Derudover er der bare mange produkter til langt billigere penge, hvilket også gør at kæden gang på gang bliver kåret af Forbrugerrådet Tænk til den billigste dagligvarebutik. Der et virkelig stort udvalg af frugt og grønt, og jeg støder sjældent ind i, at jeg skal have en vare, de ikke har. Lidl gør at jeg kan holde vores madbudget nede.

En anden ting, der også sparer os en del er at bage vores brød. Det kan godt være det er en provins-ting, men det er bare billigere at gå i gang med æltningen. Derudover kan jeg også ret godt lide, at jeg både ved hvad der er i brødet og jeg kan få lidt flere fibre ind. I min husholdning, er brød ikke et no-go og selvom jeg prøvede, er jeg ret sikker på den ikke gik uden ballade.

Specielt én opskrift, bager jeg gang på gang, fordi den både holder til madpakker og morgenmad om søndagen. Den er nem og jeg kan bage en hel masse og putte i fryseren. Win-Win.


Gulerodsboller

↳ 8 dl. Lunken mælk

↳ 100g. gær

↳ 300g. revet gulerod

↳ 500g. hytteost

↳ 800g. Groft speltmel

↳ 800g. Speltmel

↳2 tsk. Salt


Jeg bruger helst de ovenstående meltyper, men har jeg andre typer stående i skaber, bruger jeg også gerne det. Faktisk kan du blande dem lidt som du vil, og en gang imellem bruger jeg også en tredjedel rugmel.

Fremgangsmåde:

Gæren røres ud i mælken. Gulerødderne rives og blandes med de resterende ingredienser. Mælken og gæren æltes i. Dejen skal æltes godt. Herefter skal dejen hæves i 2 timer. Du former derfra bollerne, jeg får gerne 48 (!). Derfra skal bollerne efterhæve en halv time og bages ved 200 grader i cirka 20 min. Nemt!


Når jeg køber ingredienserne i Lidl koster de:

↳ 8 dl. Lunken mælk // 5,50,- for 1L // 4,4,- for 0,8L

↳ 100g. gær // 0,95,- for 50g // 1,9 for 100g.

↳ 300g. gulerod // Cirka 10,- for 2kg. // 1,5,- for 300g

↳ 500g. hytteost 1,5% // 6,95,- for 200g. // 17,4,- for 500g.

↳ 700g. Groft speltmel // 14,95 for 1kg.// 10,5 for 700g.

↳700g. Speltmel // 14,95 for 1kg.// 10,5 for 700g.

↳1,5 tsk. Salt // 2,- for et kg// Nærmest gratis


Samlet pris for 48 boller: kr. 46,2. Det er lige under 1 kr. pr. bolle, der har massere af fibre. Til sammenligning koster 6 stk. grahamsboller fra Kohberg kr. 20,95. Det vil altså sige 3,5,- pr. bolle. Det er penge jeg gerne bruger på noget andet… Det gik lige op for mig, at CBS måske er gået under huden på mig…

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *