Kategori: Valg

Torsdags Tanker om demokrati

I tirsdags bragt DR en historie om Abdullah fra Syrien, der ikke bare ville stemme til kommunalvalget, men som også så det som en fest dag. Han havde glædet sig til at skulle sætte sit kryds, havde brugt timer på at sætte sig ind i sine kommunalpolitikere’s holdninger og taget sit pæneste tøj på. Tirsdag aften skulle det fejres med middag med vennerne. Historien er fantastisk. Den får mig til at smile over, den her unge mand, der virkelig er blevet integreret og hvor det danske samfund har bidraget med noget helt nyt og positivt i hans liv: Et demokrati – sågar et hvor han kan stole på resultatet.

Historien gør mig dog også lidt trist på to fronter. Først og fremmest er det jo utrolig sørgeligt, at nogle mennesker  lever i lande, hvor diktatur og undertrykkelse af meninger er virkeligheden. Men det gør mig også lidt sørgelig af en anden grund. Abdullahs historie sætter tyk streg under en ting og det er, hvor ofte vi tager tingene for givet i den vestlige verden. Vi har et velfungerende demokrati, og alligevel er stemmeprocenten lav og vi engagerer os ikke. Abdullah er et levende bevis på, at vores virkelighed ikke er en selvfølge. Jeg er ret meget med på den der med, at vi ikke kan stole på politikerne. Men så længe vi ikke stemmer, så får vi i hvert fald slet ikke ændret det.

Det var i den tankebane jeg også var, da min kæreste og jeg meldte os som valgtilforordnede. I et humør, hvor vi havde lyst til at bidrage til demokratiet den smule vi kunne, uden at skulle gå ind på den store politiske arena. Jeg var som ung medlem af en politisk ungdomsorganisation, men ærlig ville jeg ikke kunne finde et parti i dag, hvor jeg virkelig ville føle, at jeg hørte til. Men som valgtilfordnet kunne jeg både få lov at bidrage til demokratiet – ikke politiken – og få et indblik i systemet.

Det er en ret lang dag, man har som valgtilfordnet, men det er virkelig også både interessant og hyggeligt. Meget modsat min fordom, er det faktisk ikke længere (i hvert fald ikke i vores valgkreds) kun ældre mennesker. Derudover er de ældre mennesker, der ligesom os andre knoklede afsted på den gode side af en 17 timers arbejdsdag, virkelig inspirerende. Mange af dem havde bidraget og hjulpet til ved hvert valg siden de var unge.

Det foregår sådan, at man er på hele dagen og ellers har jævnlige pauser til at trække vejret. Det vil altså også sige, at man f.eks. er med til at udlevere stemmesedler og validere i systemet. Til sidst tælles de stemmer, man hele dagen har skabt fundament for kan afgives. Man møder sit lokal samfund, får indblik i stemmeprocenter og har generelt en dag, hvor stemningen er god og demokratiet fejres. Alt foregår så fornuftigt, mens alle spiser pænt meget chokolade. Samlet set, og ja chokoladen tæller, er det en opgave jeg gerne påtog mig igen. Min viden og samvittighed har generelt fået det en anelse bedre af oplevelsen.

Valgsteder er jo som regel på skoler eller i haller. Vi var på en af de lokale skoler. Den havde set bedre dage, og var generelt et lidt skuffende syn. Det kan København gøre bedre! Men børnene havde forsøgt det bedste de kunne på at gøre det hele lidt pænere. Det var nu lykkes dem ret fint synes jeg! 

Tirsdags Tips #6 Politisk Dagsorden

I dag skal vi stemme. Det gav jeg lige en lille løftet pegefinger om, hvorfor du SKAL gøre i går. Ikke mere moralprædiken, men i dag vil jeg gerne tippe lidt om nogle politiske emner du meget passende kunne dykke ned i. I mens agerer jeg valgtilforordnet. Det glæder jeg mig til at berette lidt mere om senere.

Terror: Only the Dead See the End of War // HBO

Jeg kan helt tydeligt huske, hvad jeg lavede den 11. september 2001. Jeg var syg og blev passet af min morfar og mormor på deres gård. Det bedste og tryggeste sted jeg, selv den dag i dag, kan komme i tanke om. Jeg var blevet placeret med tæpper i stuen foran fjernsynet, da formiddags tv’et blev afbrudt af de frygteligste billeder. Verden virkede pludselig ikke så venlig, som mit barnehjerte ellers havde opfattet den som. Den gang var det Al Quaida. I dag er det mest ISIS, vi hører om. Men en ting er helt sikkert, terror er blevet en vant og (forfærdelig) naturlighed af den verden vi lever i. En ting min generation er præget af. Jeg nægter at lade dem styre mit sind, men det gør det lidt alligevel ikk’? De styrer en stor del af verdensdagsordenen og når vi snakker politik, kan vi ikke komme uden om, hvordan terror behandles og nedkæmpes. I dokumentaren “Only the Dead” tager den mega modige journalist, Michael Ware, dig helt ind med bagved. Dokumentaren er vanvittig, lærerig, frygtelig og fascinerende. Han følger ISIS fra starten og frem til den organisation de blev til. Han giver et skræmmende indblik i deres lille hemmelige og forfærdelige klub. Jeg skal advare om at det er en meget hård dokumentar og ikke for sarte sjæle.

Feminisme: Debatten om feminisme// Youtube (fra DR)

Ligestilling og feminisme, er bestemt også et område vi ikke kan komme uden om i den politiske debat anno 2017. Jeg er selv liberal feminist, men det vil jeg egentlig ikke snakke så meget om nu. En ting er dog sikkert, den meget ekstreme feministiske retning der præger Sverige, hvor køn er socialt og vi alle er hen’er, har jeg svært ved at sluge. I programmet her fra slut 2015 mødes netop to fløje af den feministiske debat, illustreret mellem Danmark og Sverige. Alle er meget velargumenterende. Det er længe siden, jeg er så blevet provokeret, belært og fundet beundring, som ved at se denne debat. Her i 2017 er den stadig ganske relevant. Se, forstå og dan dig meninger, du helt sikkert ikke engang vidste du havde.

Miljø: Planet Earth // Netflix 

I en verden, hvor Trump påstår klimaforandringer ikke findes, hvor 15.000 forskere går sammen om at fortælle os, at vi ødelægger verden og sommeren nærmest ikke findes i Danmark mere, kan vi ikke komme uden om, at miljø er (og bør være mere) på den politiske dagsorden. Der er så mange grunde til vi skal passe på vores jord, også dem ud over den åbenlyse om menneskets overlevelse. Den engelske tv-station BBC, har lavet version 2, af deres fremragende naturserie ”Vores Verden”. Den er så utrolig smukt filmet. David Attenborough’s stemme er ikonisk beroligende og den viser dig vilde og fantastiske områder af vores jord. Vor jord som er forunderlig med et mangfoldigt dyreliv vi skal passe på. Det er en verden, du aldrig kommer til at se selv. Most likely anyways.

 

Stem, stem, stem!

I morgen er dagen. Dagen der skal stemmes. Og det skal du huske at gøre! Hvorfor? Udover at man på ingen måde er berettiget til at brokke sig, hvis ikke man gør og medvirker til demokratiet, så er der rigtig mange andre grunde også. Du tænker måske, at kommunalvalget er ligegyldigt, at det kun er folketingsvalget der tæller, men det er slet ikke rigtigt. Vi stemmer også til regionsvalget, og det er altså dem, der håndterer vores sygehuse. Det er kommunerne, der allokerer penge til børnehaver, skoler og plejehjem. Det er kommunerne, der sørger for lokalkulturliv, cykelstier og parkeringspladser. Hvis intet af det, berører dig, så lad vær’ med at stemme. Men det har jeg svært ved at se, det ikke gør. Vores lokalområde er, måske nærmest mere end vores land, et fælles anliggende. Vi udgør vores byer, dens demografi, dens behandling. Vi har alle et nærliggende ansvar.

Hvis ikke for andet, så stem hvis du er ung, så vi ikke skal lide med flere dårlige rapsange. Få statistikken op og vær med til at eliminere kampagnesangene som prøver at få de unge til at stemme. Det kan også være et kerneemne og en udmærket grund, hvis du spørger mig.

Du stoler ikke på politikerne, og det kan jeg godt forstå. Men en ting er helt sikkert, at kommunalvalgene er langt mindre ideologiske end folketingsvalget. At den du stemmer på bor i din kommune, og måske faktisk også gerne vil det bedste for byen. Når kommunalpolitikerne går til valg med 1000 løfter, tror jeg også det handler om, at de har for mange ambitioner og ikke kun et spørgsmål om magt. At de her mennesker, som vælger at bruge en masse arbejdstimer ud over deres 8-16 job, holder så meget af deres by, at de engagerer sig og vil den det bedste. Så find ham eller hende, hvor ambitioner matcher dine, og håb på at bare nogle af dem kommer til at gælde. Hvis ikke du stemmer, kan du i hvert fald være helt sikker på, at ingen snakker din sag.

Det kan være svært at skelne dem alle fra hinanden, og egentlig forstå, hvad er korrekt at stemme på for en selv. For mange kommunalpolitikere har ens ordlyd og er netop ikke særlig partiorienterede. Udover måske DF, der generelt er fremmedhadske over hele linjen. Mit bedste råd er at finde en enkelt sag, du virkelig brænder for. Skoler, affaldssortering, cykelstier eller hvad end du føler for, og så sortér ud fra det. Find den, du synes er en genial ambassadør for netop det emne. Bor du i København, hvor byen er kæmpe stor og udvalget af kommunalpolitikere uoverskueligt, kan det også være fordelagtigt at gå efter dit lokalområde. Find en der repræsenterer dit allernærmeste, om det så er Brønshøj eller Christianshavn. Giv din stemme til en, der vil have det område på hjertet i borgerrepræsentation.

Happy Voting!