Efteråret er officielt rykket ind, om end det kan argumenteres, at det har været her siden juli. Det kan være lidt sværere at acceptere, når man ikke er helt fyldt på solskins-kontoen, men egentlig er jeg ganske stor fan af efterår. Af regnvejr. Af at kunne tænde stearinlys. Af varme sokker. Af efterårs jakker. Det hele giver en helt bestemt stemning ikke? Alting træder lidt ned i gear, man søger varmen en anelse mere.

En ting jeg altid kan mærke årstidsskift på er den musik jeg høre. Efteråret byder på lidt mere melankoli, glæden ved soul og mere lyrik end beats.

#1 Michael Kiwanuka

Jeg har alt for sent, men med stor fornøjelse lige gennemført serien ”Big Little Lies”. Ud over, at være ret anderledes, pænt tankevækkende og smukt filmet, så var den også musikalsk ret inspirerende. Set den? Lagde I mærke til soundtracket? Det og kunstneren, er virkelig mit nye efterårs crush! Soul møder R&B, cremet stemme og med helt-ind-i-hjertet-tekster. Singlen “Cold Little Heart” matcher en tur med toget perfekt. Man sidder der, i sin egen verden, iagttager alle andre, tænker – og bliver lidt små-dyb og melankolsk. Er jeg den eneste, der får det sådan?

#2 Rest in Beats

KarriereKanonen fra DR er et genialt tiltag, der giver plads til alle de musikere der kæmper for deres drøm. Der ud over, kan det for alle os andre altid være et interessant (og kæmpe stort) kartotek at fordybe sig i. Og hey, hvor cool er man ikke lige, hvis man sætter noget helt nyt og fedt på til den næste fest? 😉 Perler findes derinde!

Hvert år ender puljen med tre vindere. De har i år virkelig fundet tre stjerner, som har bidraget positiv på mine playlister. Specielt er jeg faldet for bandet ”Rest in Beats”, der består af Rezwan Farmi og Sebastian Rønde Thielke. De synger på dansk – og på en særlig uperfekt måde, som jeg falder fuldstændig for. Specielt singlen ”Fugle kan dø” er catchy, sær, smuk og dyb i en stor blanding – og passer perfekt til regnvejr og gråt humør. Jeg kan ikke sammenligne dem med nogen. De skaber deres helt egen stil.

#3 Benal

Jeg er ikke den første, og helt sikkert heller ikke den sidste, der anbefaler og sender kæmpe applaus til Benals nye plade. For ikke bare at sige Benal. Jeg har altid hørt musik med mit humør, og mine spillelister spænder derfor fra alt fra Suspekt til Tina Dickow. Benal ligger sig lækkert der imellem. Seriøse, hårde og ord-poetiske tekster, men et legende og rytmisk elektroniske beats. Når man observerer det P3-guld-vindende band, får man flere associationer til legeplads og Berlingo end hård street-lingo. Det gør kun, at jeg elsker dem endnu mere. Der er massere af flødemusik og sixpacks derude. Jeg synes det er en fest, når man bliver overrasket og udsat for noget HELT nyt på samme tid.