Kategori: Glad

3 steder i København der gør mig glad

Der er rigtig mange dejlige steder i København. En af de fantastiske ting ved byen er, at den rummer så utrolig meget på trods af størrelsen, og at man både kan finde natur og kultur indenfor bymurene. Jeg har udvalgt tre steder, som ikke er de helt normalt “go cool” steder i byen, men som jeg elsker at besøge. Tre steder, der virkelig gør mig glad, at opholde mig i.

Den Udskældte: Nordvest

Det vi hører mest om fra området i øjeblikket er bandeopgør og skyderier. Selv før det havde området et blakket ry. Bydelen på kanten af Nørrebro har dog så utrolig meget andet at byde på. Jeg elsker at tage til området, helst hvis jeg har god tid. Det er som at tage en miniferie til et andet land, lige her midt i København. De tonsvis af små grønthandlere, kan jeg få lang tid til at gå med bare at gå at kigge i. De sindssygt mange anderledes krydderier, al verdens frø, kerner, bælgfrø og tørret frugt. Nødder i lange baner til lang billigere penge end i supermarkederne og specielt om sommeren, et kæmpe udvalg af frugt og grønt, der både rummer et lang større udvalg end andre steder, men også er langt billigere.

Man skal ikke være sart, for der er ikke Irma-rent. Man skal ikke være bange for arabiske diskussioner over gulerødder og man skal elske den der nuance området rummer. Den anderledes duft af Mellemøsten og følelsen af, at man pludselig er den, der er på fremmed territorium. Jeg elsker det, og tror faktisk også det er virkelig sundt en gang imellem at blive udfordret på vaner og normer. Jeg elsker København for at rumme så meget, lige fra god cafe latte på Østerbro til Nordvest med sine mange sanseindtryk. Man skal unde sig selv en tur i Jumbo også, som ligger på hjørnet af Frederikssundsvej og Frederiksborgvej. De har alt. Virkelig, go home Flying Tiger. Og så skal man spise en shawarma. Find et af de steder, hvor der er mange lokale. De smager helt specielt og originalt i Nordvest. Det burde i øvrigt ikke være sådan at man skulle forsikre om det, men Nordvest er nu ganske rolig. Du bliver hverken skudt på eller antastet. Honestly, lad os nu ikke lade banderne tage herredømmet over en hel bydel.

Den Glemte: Damhussøen

Jeg kan rigtigt godt lide søerne ved indre by. De er ligesom et symbol på København, på samme måde som Søpavillonen er ikonisk. Men ikke så langt fra byen, i Vanløse, ligger Damhussøen og skal jeg nyde en lang søndags gåtur, så er det dog min all-time favorit. Der er smukt, søen er stor og det er også ganske underholdende at gå og betragte de mange kæmpestore og luksuriøse villaer, der ligger med direkte udsigt til naturperlen. Man kan nyde en gåtur her i mere ro, med færre mennesker og med mere natur. Op til søen ligger også Damhusengen, som specielt er velegnet til både folk med børn og hund. Hvor Nordvest bidrager med massere af puls, finder man roen ved Damhussøen. Begge dele er lige vigtige inputs i mit liv.

Turistfælden: Vor Frelser Kirke

Jeg var første gang som barn en tur op af de mange trapper i Vor Frelser Kirke, og siden da har kirken med det enorme orgel og specielt udsigten fra toppen haft en helt speciel plads i mit hjerte. Gåturen til tårnet er ikke for dem med højdeskræk, og adrenalinen kører bestemt også i mit blod på vej derop. Det synes jeg faktisk kun, er del af den gode oplevelse. Og udsigten. Jeg synes, det er Københavns bedste og helt sikkert værd at trodse de mange turister for. Jeg er lidt vildere med byen, når jeg ser den fra toppen af Vor Frelser, for hvor er det dog en smuk by vi har. Med kanaler, charmerende huse og fælleden på Amager i en stor kombination. Området er jo også ganske fantastisk. Kirken ligger et spytkast både fra Christiania, PapirØen og Christianshavn Torv. Jeg burde klart bevæge mig over broen lidt oftere.

 

Torsdags Tanker om at være glad

Hvad gør dig glad? Egentlig et ganske simpelt spørgsmål, men det er det bare slet ikke, når det kommer til stykket. Jeg kan i hvert fald godt have rigtigt svært ved at skelne imellem de ting jeg fylder mit liv med, fordi jeg er nødt til det eller føler jeg skal, og de ting jeg vælger til, fordi de jeg gerne vil. Fordi de gør mig glad.

For halvandet år siden flyttede jeg til København. Jeg var ret gammel i forhold til, hvornår de fleste vælger at immigrere til storbyen. Flytningen faldt oven på flere år, hvor jeg ikke helt var sikker på, hvordan jeg gerne ville fylde mit liv – både på den lange bane, men også Hvor jeg skulle være, for at føle jeg hørte til. I mig har der altid eksisteret en splittelse, mellem glæden for det landlige, heste, natur og at være tæt på min familie. Samtidig har jeg altid hiet efter at føle mig lille i det urbaniserede. Lysten til, at bo i lejlighed, at have flere nuancer og flere tilbud. I processen med at vælge, boede jeg i lange perioder hos min nærmeste veninde i København, når det kunne lade sig gøre. Og søgte så hjem engang imellem. Det er en utrolig sigøjner tilværelse, men også virkelig en periode, som jeg husker som lykkelig. Alligevel ledte jeg med lys og lygte på daværende tidspunkt efter et job i København, nok mest så jeg kunne overbevise mig selv om, at det var det rigtige at flytte. Jobbet kom, og ligeledes gjorde min Københavner-kæreste. Han var stålfast på at blive i byen for altid, og så var valget pludselig nemt. For han var trods alt (og er endnu) det vigtigste overhovedet.

Efter flytningen kom den bare ikke, den der alt overskyggende følelse af at være “kommet hjem” og bare være glad. Pludselig fik jeg hjemve, savnede provinsen og de mennesker, der bor i den. Det til trods for, at mit liv (for første gang måske) kørte stabilt og var fyldt med kærlighed. Det satte gang i en proces, hvor jeg har været nødt til at prøve at finde ud af, hvad jeg manglede for at blive glad. Hvad fra mit provinsliv manglede? Hvad i provinsen, var mere et spørgsmål om dårlig samvittighed over ikke at være tilstede. Hvad i mit stabile københavner-liv, var i virkeligheden bedre på papiret end for mig? Det er ikke nemt, og processen er helt sikkert on-going, men i først omgang har jeg sagt ja til et føl. Jep et føl, som er en ”barne-hest” for de mindre hestekyndige. Han er dejlig, og tiden med ham gør mig glad. Det betyder dog ikke jeg skal tilbage til provisen, men at han om nogle år, når han bliver ældre og jeg lidt rigere, skal være københavner-hest. Altså på et opstaldningssted, min kæreste er large, men en hest i lejligheden går nok ikke. Det betyder også, at jeg håber 2018 bliver året, hvor vi udvider vores lille familie med en hund. Det er der jeg er kommet til nu. At det der gør mig glad er dyr og tiden med dem. Det er lidt svært at tilpasse med en tilværelse i byen, men den gør mig også glad. Byen altså. Og mest af alt min københavner.

Det virker såre simpelt, når jeg skriver det. Men det har virkelig været svært, at skille fra og til i, hvad jeg manglede (mangler). Måske er det sådan vi som mennesker er, altid fokuserede på det vi ikke har? Måske er man, som kvinde for fokuseret på alle andres behov, så man glemmer sine egne? Og måske er jeg ikke den eneste provinsbo, der faktisk savner provinsen, med alle dens downsides, selvom det altid fremstår, som et glasbillede at have et ungdomsliv i København.

Tirsdags Tips #4 Glade Film

Tirsdags Tips på en onsdag. Jeg vil ikke snakke om det. Anyway, lange arbejdsdage og alt det pjat. Jeg kører lidt på det sidste, kender I det? Jeg tror, at jeg nu vil “slukke” og satse på at se en film. Det er noget af det film kan, få en helt væk og ned i gear. Hvis de fanger, vel og mærke. Serier er noget andet, de er kortere og historien mere overfladisk. Du er ikke på samme måde helt i et andet univers. Det er faktisk en af grundende til, at jeg normal er mest til serier, jeg skal ikke holde fokus så længe. Samme mentalitet som en på 8 år, åbenbart. Men i aften der bliver jeg siddende, når jeg har sat mig. En af de følgende tre film kunne sagtens være en mulighed, for de gør mig nemlig glad – også på en helt mørk november aften!

Klassikeren: The Intouchables

Hvis du ikke har set ”De urørlige” er det næsten en synd, og det kan kun gå for langsomt med at få det gjort. Det er et mesterværk, fyldt med livsglæde og bekræftelse, humør og anderledes kærlighed. Den er fransk, men det bør du ikke lade dig skræmme af, jeg lover dig, du vil ikke fortryde det. Filmen handler om to mænd med vidt forskellige baggrunde og sociale statusser, der møder hinanden og finder det de søger i hinandens nærværd. Den ene er handicappet, den anden på et sidespor i sit liv. Sammen er de levende, og ”dare I say it” – det er lige præcis også det filmen gør for mig. Man mærker livet og det gode i mennesker ogg så er jeg ikke engang så filosofisk, som jeg kunne være.

Den nye: Going with Style

Hvis der er en ting jeg frygter, så er det at blive gammel. Så gammel, at jeg er begrænset i at gøre, hvad jeg gerne vil. Det tænker jeg, at jeg ikke er alene om. De tre ikoner fra ”Going in Style” er ikke bare bange for det, men også fanget i det. Det vælger de at løse, og mere vil jeg ikke afsløre. Filmen holdt mig i et nærmest kontinuerligt grin fra start til slut. Den har en varm og sofistikeret humor, og giver dig en følelse af livsglæde. Og hey, hvem elsker ikke Morgan Freeman?!

Chick flick’en: How to be Single

Der er virkelig mange film i den kategori, som gør nøjagtigt det de skal. De er let spiselige, fyldt med fine outfits og med en god sjat romantik. Skal jeg se en film i kategorien, der gør mig glad er det dog ”How to be Single” – også selvom det ikke er min civilstatus. Den vinder hver gang (bedst med bland selv slik og en alene-hjemme-aften dog). Jeg ved ikke om det er Fat-Amy, som jeg blankt erkender jeg har en svaghed for, eller om det er fordi den netop gør op med den traditionelle find-en-fyr-og-du-bliver-lykkelig indsigt, der gør at jeg er vild med den. Men den bidrager med humor og gå-på-mod, og en lille smule indsigt i den kvindelige mekanisme.

 

Colour me up!

I dag har solen skinnet en smule, hvilket i mit tilfælde egentlig altid har en positiv effekt på mit humør. Jeg kan som udgangspunkt godt lide de skiftende årstider i vores lille eventyrland, det der med at det aldrig helt er det samme. Men efteråret og vinter kan altså godt give mig en mindre grad af noget vinterdepressivt. Specielt i perioder som den jeg er i lige nu (og helt sikkert en hulens masse andre studerende): Eksamensperioden. Sommereksaminerne føles altid lidt kortere og er oftest en del mere præget af solskin end nu. Efterårssemesteret er altid værre, hvor eksaminer føles som om, de strækker sig i tre måneder i træk. Det er mørkt og de lange skriveaftener virker endnu længere, når det bliver mørkt før kl. 17. Hvis man overhovedet rigtigt får set solen.

Specielt i mine bachelor år, hvor der var virkelig mange eksaminer, kunne jeg derudover godt føle, at jeg gik i social hig i hele vinterperioden. Det er en periode, hvor man virkelig får set sit hjem, bliver ekspert i overspringshandlinger, får seriøse skærmøjne og lever af kaffe. Det giver både giver minusser på overskudskontoen og den dårlige samvittighed.

Det ligger måske ikke lige til vinterperioden at gå meget farverigt klædt, specielt ikke i Skandinavien, men at bringe farver ind i sit liv i de her perioder, har jeg erfaret hjælper. Friske blomster i hjemmet og farverigt tøj – og mere mad end kaffe er opskriften! Jeg prøver at leve efter den, men her på mine sidste semestre må jeg nok også tilstå, jeg aldrig bliver sådan helt god til at administrere eksamensperioder på overskud- og sundhedskontoen.

Men det med farver, det behov imødekommer den her sæson nu ellers ganske udmærket. Selvom jeg glædeligt indrømmer, at de dage hvor læsningen foregår hjemme, er jeg primært iført bukser med elastik, så vil jeg blive endnu bedre til det i år. For det gør mig glad(ere). Og jeg tror i den optik også, at det skal være emnet her på bloggen den kommende uges tid.

Kjole Hunkøn❗Mustard Støvler New Look❗Rød frakke H&M❗Clutch Asos❗T-shirt H&M ❗Denim Nederdel TopShop ❗ Sorte Støvler Bronx